Vi gik tidlig i seng i Phakding..faktisk allerede kl. halv 8. Vi troede egentlig at vi skulle læse, men vi faldt i søvn med det samme og vågnede først kl. 6 næste morgen. Puha det havde åbenbart været en hård dag. Stedet vi boede på var helt nyt…det var faktisk slet ikke færdigbygget, da der stadig ikke var sat vinduer i spise/opholdsrummet. Her var der kun plastik, så det var godt at der var fyret godt op i kakkelovnen mens vi spiste. På vores værelse var der ingen varme på og her var der kun 5 grader, så dejligt med varme soveposer. Der var heller ingen varmt vand i bruseren, så det blev til etagevask med vådservietter….men det er nu heller ikke dårligt at lugte af babynumse. Bo synes også lige, at han skulle tjekke håndvasken, den var jo lige sat op, så han satte foden på…..det kunne den så ikke holde til. Den faldt dog kun et stykke ud fra væggen, men den var også kun sømmet fast.

Tirsdag morgen skulle vi videre til byen Namche Bazar, hvor vi skal blive i 2 nætter for at akklimatisere. Denne by ligger i 3450 meters højde og vi har da også en lille smule hovedpine, så det er nok godt at vi skal blive her i et par dage. Turen herover gik godt. Undervejs skal man igennem nogle checkpoints og vagten var ikke helt tilfreds med at jeg fotograferede. Men nu er det jo også vildt hemmeligtsmiley

Her er en af de mange yaks vi hele tiden møder. Til højre er det vores guide Satte.
Her er en af de mange hængebroer vi skulle over. Det var især spændende når man på midten mødte en samling oksersmiley

Det var både op og ned, men mest op, da vi nu er steget med 800 højdemeter fra vi startede. Vi har gået omkring 8 km og det tog 5 timer at gå, så med under samlet 15 minutters pauser har vi virkelig gået langsomt. Efter en god gang frokost fik vi lige en lille time på øjet og så synes vores guide da også at vi lige skulle gå lidt mere og selvfølgelig skulle vi gå op. Vi var oppe at se en udstilling om Everest og Sherpa-folket og deroppe fra kunne vi faktisk se toppen af Mount Everest.

Stedet vi bor på denne gang er lidt bedre end det første og her har vi fået et varmt bad. Det kostede dog også lige en halv tresser
for os begge…..men det var alle pengene værdsmiley
Nu vil vi sige godnat.