Det er torsdag og der er 5 gr. på vores værelse, men det er faktisk ikke så koldt, da vi efterhånden har vænnet os til kulden…hvis man altså kan det. Det er også dagen hvor vi skal videre til næste by, som hedder Tengboche. Vi startede med at gå kl. 7.30, hvilket er et godt tidspunkt at gå på, da der ikke er så mange der starter så tidligt. Vi har gået ca. 6 km i dag og det tog 5 timer med en halv times pause. Den sidste 1 1/2 time gik bare opad med 400 højdemeter, er du gal vi gik langsomt.. Vi holdt pause lige før vi skulle krydse en flod

Hængebroen ses i baggrunden.

Her er vi på vej over hængebroen.

Vi ankom allerede til Tengboche kl. 12.30, så vi startede med at få lidt frokost. Fra vores værelse har vi udsigt til Mount Everest…hvis altså der ikke lige stod et træ foran vinduet 🙂 Efter frokost var det tid til at få skyllet lidt tøj op, det nåede desværre ikke at tørre inden solen gik ned, så det må tørre færdig på rygsækkene i morgen. Det virker som om at det eneste der er i denne by, er overnatningssteder og et kloster. Der var åbent for publikum kl. 16 i klosteret, så vi brugte ventetiden på at spille yatzy og kort med vores guide. Kl. 16 gik vi i klosteret og denne gode idé havde resten af byens gæster også fået, så her var lidt for mange mennesker. Vi gik derfor hurtigt tilbage igen og spillede videre.

Til aftensmad fik vi bl.a. hvidløgssuppe…så vi håber på at kunne holde varmen i nat. Kl. er nu 21.30 og her er 6 grader i vores værelse. Spændende hvad temperaturen er i morgen tidlig

Dette er spise-/opholdsrummet som er det eneste rum der bliver varmet op.

Fredag vågnede vi med 3 grader på værelset, men den var hurtigt oppe på 5 grader! I dag skulle vi til byen Dingbouche som ligger i 4350 meters højde og det skulle tage omkring 6 timer at gå. Vi var allerede fremme efter 4 1/2 time,. Vi synes ellers at vi gik vildt langsomt.

Her er bare så smukt, at man kan blive ved med at fotografere. På første billede kan man se en bærer som har rigtig mange kilo træ på ryggen. Dem har vi mødt rigtig mange af…..tror ikke at de kan blive så længe i branchen.

Efter at have spist frokost og hvilet en lille times tid, var det tid til endnu en gåtur. Så vi smuttede lige 250 højdemeter op af bjerget

Det kan godt være, at det ikke lyder af så meget, men der var faktisk ret langt ned. Man kan lige ane byen nede ved siden af floden. Vi nåede op i 4600 meters højde og det var en fin tur, da vi i morgen skal op i 4900 meters højde.

Da vi kom tilbage skulle vi da lige have et varmt bad, det er jo ikke alle steder det er muligt. Men ak og ve, lige som vi skulle til at bade gik deres histamistiske system i stykker og vi måtte bade i 13 grader…Huha det var koldt.

Når vi ikke går eller spiser får vi spillet kort med vores guide og bære. Vi har nemlig lært et nepalesisk kortspil, som er ret sjovt.

Allerede nu kan vi mærke, at det bliver en rigtig kold nat.