Ja, denne lørdag endte ikke helt som vi havde planlagt. Vi stod lidt senere op end vi plejede, da vi først skulle være i lufthavnen kl. 9.30. Vi skulle flyve kl. 10.30….men men alt kan ændres i Lukla. Vejret var ellers fint til at flyve i, men det var ikke muligt at lande i Kathmandu p.g.a. tåge. Vores guide skal på et nyt trek allerede i morgen søndag, så han havde ikke tid til at vente nogle dage på at vi kunne flyve, så vi aftalte at vi ville prøve at tage en flyver til et sted, vi kunne lande også tage en jeep derfra til Kathmandu. Og der er ingen andre muligheder. Jo så kan man gå i 6 dage til nærmeste bus.

Ved ikke helt hvad der skete, men det virkede som om, at ham der ejede det sted vi boede havde nogle forbindelser, for allerede kl. 10.00 sad vi en flyver til Manthali. Og der var rigtig mange der sad og ventede på at komme væk fra Lukla.

Hvor i Nepal det er, ved vi ikke, men det finder vi nok ud af. Vi ved dog at det skulle tage 4 timer i Jeep til Kathmandu.

Her er vi lige kommet ud af flyveren. Landingsbanen var grus.

Vi skulle lige gå 10 minutter, så ville i være i byen, hvor vi skulle finde en jeep.

På vores vej, så vi denne hønemor med sine kyllinger i rendestenen.

Ja, vi var bestemt også interessante. Der stod en sværm af unger rundt om os.

På den anden side af vejen sad der 3 mænd og lavede en madras.

Vi fandt hurtigt en Jeep, men de skulle lige have brændstof på. De dukkede dog aldrig op, så vi besluttede at tage den lokale bus i stedet.

Ikke helt som på Sri Lanka, men næsten.

Da vi havde kørt i 10 minutter var der frokostpause, så vi havde lige 40 minutter til at spise lidt lokalt.

Vejen til Kathmandu var virkelig en oplevelse, da meget af vejen var grusvej. De var dog ved at lave en ny fin vej i samarbejde med Japan og på et tidspunkt måtte vi holde og vente i 20 minutter fordi de lige var i gang med at arbejde.