Ja, så er vi tilbage i Kathmandu. Da vi kom tilbage til det sted hvor vi havde resten af vores bagage stående, havde de ingen værelser. De henviste os til et andet sted længere oppe ad gaden og her bor vi nu. Vi har fået værelse på toppen af huset (5. sal) og lige ude foran vores dør, er der den dejligste tagterrasse.

Hvor vi bl.a. spiser morgenmad.

Her er også en fantastisk udsigt over byen.

Vi havde aftalt at vi skulle slappe af i dag, sørge for at få vasket noget tøj og ellers have planlagt hvad vi skal lave resten af ferien smiley

Efter at have afleveret 7 kg tøj til vask gik vi en tur i byen og dinglede lidt rundt og pludselig var der sørme en barber

Så nu har jeg fået min gamle Bo tilbage.

Her kommer lige lidt stemningsbilleder fra byen.

Eftermiddagen brugte vi på at planlægge og har fundet ud af, at vi lige tager endnu en turist dag her i Kathmandu og omegn. Tirsdag tager vi til Chitwan Nationalpark og er tilbage igen torsdag. Fredag bliver nok til en mountainbike tur i dalen og lørdag skal vi hjem.

I skal da også lige have et opdateringsfoto. Sidder i sengen og laver denne opdtering smiley